Velkommen til Jyderup Camping Center A/S
Ny Hobby Premium!
Tirsdag, 30. august 2011 11:17
Hobby Premium ER landet i Jyderup Camping Center!
Nu kan du se årets største europæiske camping nyhed hos Jyderup Camping Center. Camping journalister over hele Europa har haft de store ord fremme om Hobby Premium. Man se nærmere på den unikke campingvogn hos Heidi Hansen og resten af campingteamet. Hos Jyderup Camping Center er man imponeret og glæder sig til at vise vognen frem til nye og gamle kunder.
Kom helt tæt på
Premium serien er designet til at være Hobbys luksus modelserie med et helt nyt og smukt udvendigt design. Elegante glatte flader kombineret med blandt andet et helt nyt integreret lygte design giver Premium vognene et moderne udseende langt fra tidligere tiders design.
Indvendigt følges designet op med mange smarte detaljer i både stue, soveværelse og samtalekøkken, hvor store køkkenskuffer med ”soft close” fuldender indtrykket. Premium idéen har været undervejs i mange år, og efter en gennemgribende produktionsudvikling kan Hobby nu lancere serien til meget fordelagtige priser, der starter ved kr. 152.000,-
Efterspørgslen fra hele det europæiske marked har været overvældende, men da Hobby er Danmarks mest solgte mærke, er det lykkedes at få et større antal vogne reserveret til det danske marked.
Jyderup Camping Center står klar med at fremvise Hobby Premium - Vi ses!
Campingfolket
Onsdag, 13. Juli 2011 15:58
”Campingfolket” er egentlig en lidt misvisende betegnelse, for i modsætning til tidligere er de familier der tager på camping i dag, ikke længere nogen homogen størrelse. På pladserne ser man både cykler parkeret foran slidte telte og luksus biler foran flotte campingvogne.
Engang var camping primært for dem, der godt ville have det lidt primitivt og enkelt. De havde intet problem med at bruge fem poletter på at få vandet varmt under bruseren, og hvis købmanden var løbet tør for mælk, og der var tyve km til andre indkøbs muligheder, var de blot en oplevelse rigere. Meget har ændret sig de sidste små tyve år. I dag er de fleste campingpladser topmoderne og tilbyder faciliteter, der gør dem til egentlige feriecentre. Der er altid en god legeplads til børnene, og fælles aktiviteter for børn og voksne er også udbredt.
Campinglivet er blevet populært blandt rigtig mange mennesker. Årsagen skal blandt andet findes i de mange muligheder. I kan på samme campingplads vælge at hygge jer med primus og engangsgrill ved morfars gamle bomuldstelt, eller I kan slænge jer ved fladskærmen i luksusvognen og lave maden i det velassorterede fælleskøkken. Fælles for oplevelsen – hvad enten man går efter luksus, det puritanske eller det midt i mellem – er fællesskabet. Skel af enhver slags nedbrydes, når naboer på pladsen hjælper hinanden og slår en snak af henover vindsejlet. Børn finder legekammerater på ingen tid, og I kan nyde privatlivets fred i forteltet – men der er altid hjælp og fællesskab ganske få skridt væk...
Side 4 ud af 4
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>